top of page

davs

Nu skal I bare høre, hvad I roder jer ud i, hvis I ansætter en knejt som mig

Tre hurtige fra hoften:

  • Eventyrlysten nordjyde med nysgerrige øjne (lettere assisteret af skarpe briller) på verden

  • Elsker at filme og fange spændende historier (selvom kondien ikke altid rækker til at indhente dem)

  • Kan spise risalamande hele året rundt


Lidt mere fra hoften
Her får du lige en lyn-Børge af en livshistorie. I 2019 færdiggjorde jeg en bachelor i Interaktionsdesign, som resulterede i en bragende identitetskrise. Den løste jeg på den eneste anerkendte måde: et højskoleophold. Og efter et halvt år på tilrettelæggerlinjen på Vallekilde Højskole var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg skal være tilrettelægger og fortælle visuelle historier! Det er så, hvad jeg har forsøgt at lære at blive lige siden!

Når jeg ikke er ude og filme og fortælle folks historier, elsker jeg at dyrke motion, og det er nærmest ligegyldig sportsgrenen! Lige nu er det mest cykling, klatring og fodbold, men jeg er da ikke bleg for at støve pandebåndet af og afgøre en uenighed på kontoret med et slag badminton, hvis det skal være!

 

Hvad søger jeg egentlig? 
Først og fremmest et praktiksted, hvor jeg kan få mulighed for at lære, hvordan man laver TV. Jeg elsker at filme, så jeg søger et sted, hvor jeg kan lære at blive en dygtig VJ og tilrettelægger. Jeg er dog klar over, at man ikke bare kan samle et kamera op og filme det næste store tv-hit, så jeg glæder mig også til at lære om alt det hårde tilrettelægger-mæssige benarbejde, der ligger både før og efter optagelser. 

37902938_1811571538888634_3289562026631757824_n.jpeg

Call me maybe?
+45 41 26 26 16
andreas.sigsgaard@gmail.com

Jeg har en lille drøm om at komme hjem til mine bedsteforældre i Vendsyssel og vise dem et tv-program, jeg har været med til at producere. Den drøm håber jeg, I kan hjælpe mig med!

CV

Erhvervserfaring

Maj 2021 - 

Freelance - Egen virksomhed

Siden maj 2021 har jeg arbejdet freelance som fotograf og videoproducer og har primært produceret brandvideoer, tutorials og events for blandt andet Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår, 

Danish Crown, 7N m.m.

Jan 2021 - Mar 2022 

B.T. Video - Studentermedhjælper

Klipper hos B.T. Læs anbefaling her.

Feb 2020 - Dec 2021

Kamerahuset - Webshopansvarlig

Ansvarlig for opdatering og vedligeholdelse af Kamerahusets hjemmeside, samt kunderådgivning og reparation af udstyr.

Uddannelse

Aug 2020 - 

TV- og Medietilrettelægger DMJX

Apr 2022 

STS-O1 Dronecertificering

EASA's STS-01 samt A1, A2 og A3 dronecertificering.

2019

Tilrettelægger - Vallekilde Højskole

2016 - 2019

Interaktionsdesign Bachelor -
Aalborg Universitet

2012 - 2015

STX Nørresundby Gymnasium

bottom of page